Behandlingsmetoder
Udgangspunktet er altid en diagnose baseret på traditionelt kinesisk pulsdiagnose, tungediagnose og samtale. Derefter sammensætter jeg en behandling af følgende behandlingsmetoder til dig.
Akupunktur / Akupressur
Igennem diagnosen kortlægges kroppens ubalance-mønster. Derefter afbalancer jeg kroppens energisystem ved at stimulere akupunkturpunkter. Enten via sterile engangsnål (akupunktur) eller via fingertryk(akupressur). Denne behandlingsform anvender jeg til næsten alle ubalancer. Og nedenstående er supplerende metoder beskrevet.
El-Akupunktur
El-Akupunktur er en moderne form for akupunktur, hvor nålene stimuleres via en svag strømimpuls og ikke via manuel stimulation. Stimulationen kan reguleres nøjagtigt gennem frekvensen og strømstyrken. El-Akupunktur har en bedre effekt i smertebehandling end almindelig akupunktur, derfor anvender jeg El-Akupunktur og TENS i behandling af næsten alle former af smerter.
>>> Smertebehandling
TENS
TENS - Transcutaneous Electrical Nerve Stimulation = elektrisk nervestimulering igennem huden
TENS er en anden form for El-Stimulation, men i stedet for at bruge nåle anvender jeg selvklæbende elektroder, som anbringes på huden. Som ved El-Akupunktur kan jeg indstille stimulationen nøjagtigt efter terapeutisk formål og dermed tilpasse behandlingen individuelt.
>>> Smertebehandling
Cupping / Sugekopsmassage
Ved denne behandling påsætter jeg kopper af glas eller plastik på huden. Der opstår undertryk i koppen som suger huden opad. Koppen kan enten blive siddende et sted eller bevæges hen over huden. Sidstnævnte er en effektiv form for bindevævsmassage.
Cupping bruges til at øge blodgennemstrømning og opløse blokeringer. Sugekopsmassage anvender jeg især ved rygsmerter og muskelspændinger.
Øreakupunktur
Øreakupunktur er en metode, hvor jeg sætter nåle i ørerne. Hele kroppen er genspejlet i øret og kan behandles derigennem. Udover nåle bruger jeg også små øreplaster med sølv eller guld belagte kugler, som kan blive siddende i øret op til en uge.
Øreakupunktur anvender jeg især ved smertetilstande, hvor jeg kombinerer klassisk kropsakupunktur med akupunktur i øret.
- Tilbage til top -
Eciwo
Er udviklet af den kinesiske professor Yingqing Zhang. Eciwo blev offentliggjort i 1973 og er dermed en af de nye behandlingsformer. Ligesom øreakupunktur er Eciwo også en form af mikrosystem-akupunktur. Det betyder at hele kroppen findes genspejlet i et afgrænset kropsområde. I Eciwos tilfælde ligger samtlige organsystemer langs kroppens rørknogler.
- Tilbage til top -
Autogen Træning (AT)
Er en afspændingsmetode som blev udviklet af den tyske nervelæge J.H Schultz. Autogen Træning fremmer indre harmoni og balance og er dermed et rigtig godt redskab til forebyggelse. Autogen Træning anvender jeg især på mine kurser og i enkeltundervisning. Nogen af elementerne anvender jeg også i behandlings sammenhæng.
>>> Autogen Træning (AT)
- Tilbage til top -
Kost og Livsstilvejledning
I kinesisk medicin er grænsen mellem medicin og mad flydende. Det vi spiser hver eneste dag er grundlag for kroppens og psykens velvære. Det er her du behandler dig selv dag efter dag og din behandling kan være hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. Jeg hjælper dig med inspiration og viden, for at du kan behandle dig selv hensigtsmæssigt og dermed give kroppen og psyken et sundt og velafbalanceret grundlag.
>>> Kost og kinesisk medicin
- Tilbage til top -
Reiki healing
Er en meget simpel og smuk måde at hele på. For mig er Reiki at bede gud (det som er større end mit analytiske jeg) om heling. Jeg stiller mig selv i baggrunden og lader livsenergien flyde igennem mig. Igennem håndspålæggelse kanaliserer jeg energi til dig. Nærvær og opmærksomhed på forskellige kropsområder virker forløsende og helende på hele organismen.


