Alkohol
Alkohol
Forløser kortvarigt en stagnation af energi. Vi har det godt og føler os afslappede, fordi vores energi kan cirkulere frit i kroppen. Denne virkning er dog kun kortvarig, og set i et langt perspektiv forværrer alkohol tilstande med energistagnation. Derudover virker alkohol varmende, især på leverorgansystem. Det kan overophede kroppen og medføre aggression, rødt hoved, hovedpine, røde øjne, maveproblemer m.m.
Rødvin har en varmende og udtørrende effekt på kroppen. Derfor vil mennesker som i forvejen har problemer med maven have svært ved at kunne tåle rødvin, især når den indtages med varmende mad, stærk chilimad eller store mængder oksekød og lammekød.
Mavesmerter, sure opstød eller forstoppelse er ofte en følgevirkning.
Gløgg har en stærk varmende effekt på vores krop fordi rødvinens varmende virkning bliver forstærket af krydderier som kanel og ingefær. Krydderierne er rigtig gode til at uddrive kulde, men ligeså upassende når man i forvejen har indre varme, fx nattesved, indre uro, dårlig ånde m.m.
Hvidvin og hvedeøl har en mere kølende effekt på kroppen.
Ved regelmæssig indtagelse af alkohol kan man se en tendens til fugtophobning i kroppen som blokerer for det frie energiflow i meridianerne, samt en dannelse af indre varme.



