Yin yang

Yin yang

 

Yin Yang-teorien er en af de ældste teorier, som bliver anvendt i kinesisk medicin.

Yin og yang er en måde at beskrive livets dynamik og forvandling på.

Yin er traditionel beskrevet som skyggesiden af et bjerg, hvor det er mørkt, koldt og fugtigt.

Yang står for den bjergside, som solen skinner på, hvor det er lyst, varmt og tørt.

Det er vigtigt at forstå, at yin og yang er relative begreber. I bjergene betyder det for eksempel at solen skinner i løbet af dagen på forskellige steder af bjerget. Dermed vil det, som man betegner som yin eller yang, hele tiden forandre sig. Den side af bjerget som er yang om formiddagen bliver til yin om aftenen og omvendt.

På samme måde består vores dag også af yin og yang. Dagen svarer til yang, hvor det er lyst og vi er aktive, og natten svarer til, yin hvor det er mørkt, og vi falder til ro, sover og samler kræfter til en ny dag.

Årets løb

Årets løb kan også beskrives ved hjælp af yin og yang teorien. Foråret er tidspunktet hvor yang begynder at blive kraftigere; livet vågner i naturen og udfolder sig og bevæger sig mod lyse tider.

Om sommeren når vi den maksimale yangfase. Alt liv blomstrer, det er varmt, vi har lange, lyse dage, og der er meget aktivitet.

Efteråret er tiden, hvor energien bevæger sig indad. Naturen lukker ned, ligesom vi lukker sommerhuset ned, det bliver koldere og livet trækker sig sammen igen. Yin tiltager og yang begynder at aftage igen, yin bevæger sig nu hen mod sit maksimum, som den når om vinteren.

Om vinteren står livet stille for en tid; det vender sig indad, det fordyber sig i sig selv. Det er koldt og mørkt, og livet venter – venter på at yang, som er nu på sit minimale niveau, tiltager igen og en ny livscyklus starter igen om foråret.

Vi er en del af naturen og bliver påvirket af dens cyklus. Om sommeren er vi klar til at være meget mere aktive og udadvendte, om vinteren er det naturligt at det hele går stille og roligt, og at vi vender blikket indad. Kinesisk medicin handler om at fremme forståelsen for vores egne og naturens cyklus, at harmonisere vores liv med den cyklus, vi er en del af og dermed til stadighed styrke vores sundhed.

 

>>> Yin og Yang i forhold til Stress og udbrændthed