I vores tid er der tendens til at betragte kroppen som skrøbelig, hvor selv den mindste infektion skal behandles med antibiotika for at hjælpe kroppen på vej. På den måde synes vi at mene, at vi i hvert fald er på den sikre side, hvis kroppen ikke slev kan klare infektionen.

Fremskridt – udadtil

Vi er blevet glade for vores medicinske og tekniske fremskridt. Når vi har brug for hjælp, vender vi blikket udad og søger hjælp i den ydre verden. På den måde er der en trist tendens til at undervurdere kroppens egen styrke.

Gode råd om kroppens trivsel handler tit om, hvordan vi kan beskytte os mod det onde udefra. På den måde glemmer vi at fokusere på, hvad der kan gøre os stærke indefra.

Hvad fortæller vi kroppen?

Et vigtigt aspekt i denne sammenhæng er af psykologisk art, nemlig hvordan vi forholder os til vores krop og vores immunforsvar. Fortæller vi kroppen, at den alligevel ikke kan klare den og bruger vores mentale energi på bekymring? Eller bruger vi den mentale energi på at styrke kroppen ved at fortælle den, at den sagtens kan klare den?

Bevidste fremskridt

Misforstå mig ikke! Jeg siger ikke, at kroppen kan klare det hele, og at vi slet ikke har brug for vores medicinske fremskridt. For mig handler det om at påpege en mere bevidst omgang med og brug af vores fremskridt.

Vacciner og antibiotika har fx givet menneske meget bedre livsvilkår. Det, som før i tiden var livstruende, er nu ikke engang en bekymring.

Massevaccinering af millioner af mennesker i forbindelse med svineinfluenzaen var for mig at se næppe nødvendigt. Spørgsmålet forbliver, hvad den egentlige motivation bag massevaccinering er? Her er det vigtigt ikke at glemme medicinindustriens økonomiske interesser, som de forstår at varetage igennem medierne og i rollen som rådgivere.

Vores ”stakkels” menneskekrop

Menneskekroppen er faktisk slet ikke så stakkels, som den bliver fremstillet. Menneskekroppen er en helt, en rigtig hero. Vores krop har en ægte fighternatur. Den kæmper hver dag en stille kamp for at sikre vores overlevelse og sundhed. Desværre har den ikke en særlig effektiv pr-afdeling, som kan udbasunere de store sejre. Tværtimod lægger vi kun mærke til den, når der opstår komplikationer, og kroppen bliver pludselig til besvær.

Pr for kroppen

Jeg kan skære mig i fingeren, og vupti sørger kroppen for, at blødningen standses. En meget kompleks affære, samtidig med at mine hvide blodlegemer og andre dele af mit immunforsvar sørger for at holde såret rent. Herefter sørger kroppen for, at huden heler, så man til sidst måske ikke engang kan se, at der har været et sår.

Når bare kroppen får mad, drikke, luft og søvn, klarer den sig hele livet og kan stort set selv reparere alle skader, som optræder. Kroppen er en fighter, som vil overleve for enhver pris.

Mirakel

At det overhovedet er muligt at ryge i 20 eller 30 år og samtidig have et nogenlunde helbred er faktisk et mirakel. Man skal huske på, at man konstant i 20 år har udsat kroppen for giftstoffer hver eneste dag. Men kroppen knokler og tilpasser sig betingelserne – og overlever. Hvis kroppen virkelig var sådan en svækling, som den nogle gange bliver fremstillet som, ville den gå ned med flaget med det samme – og ikke først efter 30 år.

Et stærkt mesterværk

Ingen huse eller biler kunne klare sig ret længe med så dårlige livsvilkår, som vores kroppe udsættes for. Men kroppen kan. Den er mester i overlevelse, og den har været i mesterlære i tusindvis af år. Vær stolt af dette mesterværk, som arbejder for dig dag og nat, og vis den tillid. En influenza skulle den nok kunne klare.